[Speaker]:
..
et
kig
på
vejret.
I
aften
og
i
nat
mest
skyet,
og
i
Nordjylland
stedvis
regn
i
løbet
af
natten.
Frisk
vind
til
kuling
fra
sydvest
og
vest,
og
temperaturer
mellem
7
og
10
grader.
Nu
fortsætter
vores
kulturprogram
AK
24syv.
[mærkeligt
radiosignal,
støj]
[russisk
speaker]:
Nikolai,
Anna,
Ivan,
Michael,
Ivan,
Nikolai,
Anna..
[Vært]:
Du
hører
lyden
af
den
russiske
radiosender
UVB-76
I
årtier
har
den
sendt
mystiske
lyde
ud
i
verden
fra
et
hemmeligst
sted
nordvest
for
Moskva.
Den
har
sendt
talkoder,
rækker
af
tilsyneladende
tilfældige
navne.
Men
for
det
meste
har
den
sendt
regelmæssige
og
monotone
toner
som
disse:
[mærkeligt
radiosignal,
atmosfærisk
støj]
[Vært]:
Den
russiske
kortbølgeradio
har
sendt
meddelelser
ud
i
verden
i
mere
end
30
år.
Men
den
idag
ved
ingen
hvorfor.
Den
kommende
time
handler
om
den
russiske
radiosender
som
de
seneste
år
har
fået
flere
hundredtusind
lyttere
verden
over.
Du
kan
blandt
andet
møde
ham
her:
[Gæst]:
Som
sagt
ved
man
ikke
præcis
hvad
formålet
var
med
stationen
da
den
stod
tæt
på
Moskva.
Det
mest
sandsynlige
var
at
den
var
en
del
af
det
sovjetiske
kernevåbenforsvar.
En
kommunikationskanal
som
skulle
overleve
det
værst
tænkelige
uheld.
Du
kan
også
møde
en
radioamatør
fra
Lolland,
som
lytter
til
den
russiske
radio
som
sin
hobby.
[Radioamatør]:
Jeg
skruer
lidt
rundt
på
frekvenserne.
Jeg
har
fundet
det
område
som
vi
ved
at
UVB-76
befinder
sig
i.
[Vært]:
Og
så
ringer
vi
til
den
russiske
hær,
som
angiveligt
er
dem,
der
står
bag
senderen,
og
de
mystiske
meddelelser.
[Telefon
ringer.
Der
svares
på
russisk]
[Vært]:
Goddag,
vi
søger
nogle
informationer
om
radiosenderen
UVB-76
[spørgsmål
stilles
på
russisk
af
tolk]
Ved
du
hvem
vi
kan
tale
med?
[mærkeligt
radiosignal]
[Vært]:
Men
først
skal
vi
tilbage
til
1982.
[lyd
af
UVB-76]
De
første
signaler.
[lyd
af
UVB-76]
[Vært]:
Den
russiske
radiosender
har
angiveligt
eksisteret
siden
1970erne
men
de
første
signaler
blev
opfanget
omkring
1982
af
radioamatører.
Signalet
bestod
af
regelmæssige
toner
som
kunne
høres
af
radiolyttere
over
store
dele
af
verden.
Tonerne
var
korte,
omkring
et
sekund
og
blev
gentaget
med
mellem
20
og
35
gange
i
minuttet.
Efter
hver
tone
var
der
omkring
et
sekunds
pause.
En
gang
imellem
blev
tonerne
afbrudt
af
en
stemme
som
opremsede
korte
ord
eller
talrækker
eller
russiske
navne.
Anna.
Nikolaj,
Ivan,
Tatiana,
Roman.
Med
os
her
i
studiet
er
Henry
Stech,
og
du
er
ingeniør
i
IT
&
Telestyrelsen,
og
du
har
arbejdet
med
kortbølgeradio.
Helt
kort:
hvad
er
UVB-76?
[Stech]:
Selve
betegnelsen
er
radioens
kaldesignal.
Men
det
spændende
er
det,
den
sender
ud
på
kortbølgebåndet.
Det
er
en
meget
underlig
brummetone,
der
kommer
igen
pulserende,
hele
tiden.
Det
er
ikke
bare
enkelttoner,
som
man
kan
finde
mange
steder,
men
den
brummetone
virker
meget
underlig.
Det
i
sig
selv
er
nok
til
at
tiltrække
sig
opmærksomheden.
[Vært]:
Hvor
meget
ved
vi
om
UVB-76
idag?
[Stech]:
Nu
er
ejeren
af
denne
sender
jo
ikke
særlig
meddelsom.
Så
det
er
svært
at
få
helt
præcise
oplysninger.
Men
man
kan
indirekte,
udfra
forskellige
andre
metoder,
finde
ud
af
hvor
den
står
henne.
Man
kan
pejle
senderen.
Det
er
jo
en
af
ulemperne
ved
at
starte
sådan
en
sender.
Den
er
jo
ikke
neutral.
Den
kan
findes.
Man
ved
hvor
den
står
i
Rusland.
Man
ved
også
at
det,
der
bliver
sendt
ud,
er
beregnet
til
nogen
der
skal
lytte
med
simple
modtagere.
For
selve
modulationsformen;
den
måde
talen
er
kodet
ind
i
signalet
er
en
meget
enkel
form
for
modulation.
Så
vi
ved
den
der
lytter
benytter
en
meget
enkel
modtager.
[Vært]:
Vi
ved
hvor
den
står,
og
vi
ved
noget
om
modtagerne.
Ved
vi
andet?
[Stech]:
Frekvensvalget
har
også
noget
med
dækningsområdet
at
gøre.
Man
har
valgt
nogle
bestemte
frekvenser.
Enden
eller
dele
af
kortbølgebåndet
at
sende
frekvenserne
på.
Frekvensområdet
den
bliver
sendt
ud
på
er
egnet
til
at
dække
større
lokalområder,
det
er
ikke
noget
der
er
egnet
til
verdensomspændende
kommunikation.
Det
der
bliver
sendt
et
eller
andet
sted
i
Rusland
er
ikke
egnet
til
at
skulle
blive
opfanget
i
USA.
Det
kan
det
blive,
sporadisk.
Men
man
kan
udnytte
signalet
i
det
generelle
Russiske
område.
[Vært]:
Hvad
kan
vi
udlede
af
det?
[Stech]:
At
det
er
til
interne
formål.
Det
er
ikke
rettet
mod
agenter
i
lande,
man
skal
kommunikere
med.
Det
er
helt
klart
beregnet
til
intern
kommunikation
i
Rusland.
[Vært]:
Godt.
Der
er
også
en
række
ting
vi
ikke
ved?
[Stech]:
Vi
kender
ikke
det
overordnede
formål.
Hvorfor
man
i
disse
moderne
kommunikationstider,
hvor
man
har
stribevis
af
alternative
kommunikationsmetoder;
satellitter,
optiske
fibre
-
systemer
som
har
en
høj
grad
af
soliditet,
vælger
at
benytte
så
primitivt
et
kommunikationssystem.
Modulationsformen
fortæller,
at
dem
der
er
modtager,
forventer
man
kun
har
en
enkelt
modtager.
Det
er
jo
interessant
når
det
er
i
selve
det
russiske
område.
Det
kunne
tyde
på
det
er
et
back-up
system,
eller
fall-back
system.
Noget
man
har
tænkt
sig
at
bruge
i
en
stresset,
kritisk
situation
Hvor
anden
kommunikation
ikke
virker.
Vi
ved
ikke
hvilken
stresset
situation
de
tænker
på.
Er
det
et
generelt
energiudfald?
Er
det
et
styringssystem
tænk
til
den
ekstreme
situation,
en
global
atomkrig?
Det
ved
man
ikke.
Dem
der
ejer
og
driver
systemet
er
ikke
særligt
meddelsomme.
[Vært]:
Hvem
ejer
og
driver
systemet?
[Stech]:
Udfra
de
oplysninger
man
kan
finde
forskellige
steder
er
det
den
russiske
generalstab
der
kører
systemet.
[radiosignal]
Placering.
[radiosignal]
I
80´erne
og
90´erne
sendte
den
russiske
radio
mystiske
lyde
ud
i
verden.
Ingen
vidste
hvorfra,
men
ved
at
sammenligne
flere
radiomodtagelser,
regnede
radioentusiaster
sig
frem
til
placeringen.
Lydsignalerne
viste
sig
at
komme
fra
en
sendemast
omkring
40km
Nordvest
for
Moskva,
fra
et
område
som
var
kontrolleret
af
det
russiske
millitær.
Alle
aktiviteter
var
hemmeligstemplede.
Med
os
her
i
studier
har
vi
også
radioamatør
Søren
Rosenberg
Jensen
fra
Lolland.
Du
har
noget
radioudstyr
liggende
her
på
bordet.
Kan
du
prøve
at
forklare
hvad
det
er?
[Jensen]:
Jeg
har
taget
en
lille
kortbølge
sender/modtager
med.
Det
er
en
der
kan
lytte
på
de
her
frekvenser,
blandt
andet.
Som
jeg
selv
bruger
til
at
sende
på
og
kommunikere
med.
Men
i
det
her
tilfælde
til
at
lytte
på.
[Vært]:
..
og
for
lyttere
der
ikke
kan
se
udstyret,
hvordan
ser
det
ud?
[Jensen]:
Jeg
har
to
apparater
med
her.
Det
ene
er
selve
radioen.
Det
er
en
sort,
flad
kasse,
med
nogle
knapper
på
forsiden,
og
nogle
forskellige
hjul.
[Vært]:
Og
den
er
koblet
til..?
[Jensen]:
Den
er
koblet
til
en
boks
man
kan
kalde
en
antennetuner.
Eller
afstemningsled.
Det
er
simpelthen
bare
en
boks,
der
hjælper
til
med
at
tilpasse
antennen.
Under
normale
forhold
vil
man
lave
en
antenne
der
passer
til
den
frekvens
man
vil
sende
og
modtage
på.
Den
her
kan
så
hjælpe
med
at
tilpasse
antennen,
så
radioen
kan
bruge
den.
[Vært]:
Og
på
den
her
radio
har
du
kunne
opfange
UVB-76?
[Jensen]:
Ja,
det
har
jeg,
ja.
[Vært]:
skal
vi
prøve
at
sætte
den
op?
[Jensen]:
Ja,
vi
kan
prøve
om
vi
kan
høre
noget.
Om
der
er
for
meget
elektromagnetisk
støj.
Det
er
noget
der
er
meget
af
i
det
frekvenseområde.
[Vært]:
Kan
du
forklare
hvad
du
gør?
[Jensen]:
Ja,
jeg
har
et
stykke
ledning,
jeg
bruger
som
antenne.
Det
er
et
helt
almindeligt
højtalerkabel
der
sidder
til
i
radioen.
Nu
bliver
det
lidt
kompliceret
..
[lyd
af
radioudstyr
der
monteres
i
studiet]
..
Op
over
her.
Nu
må
vi
se.
[Vært]:
kan
du
forklare
hvad
I
har
gjort?
[Jensen]:
Nu
har
vi
hængt
ledningen,
som
går
ind
i
antennetuneren,
og
ind
i
radioen
og
over
et
par
højtalere
her.
Så
må
vi
se
om
man
kan
høre
noget.
Jeg
kan
prøve
at
tænde
for
den.
[Bip.
Radiostøj].
[Vært]:
Nu
skruer
du
på
nogle
knapper.
Kan
du
forklare
hvad
du
gør?
[Jensen]:
jeg
skruer
lidt
rundt
på
frekvenserne.
Jeg
har
fundet
det
område
som
vi
ved
at
UVB-76
befinder
sig
i.
Nu
kan
vi
prøve
at
køre
hen
på
en
frekvens
her.
[Vært]:
Mens
du
prøver
det
går
vi
videre
med
historien
om
UBV-76.
